Hos Vejle Scanningsklinik ved vi, at en familieforøgelse er et af livets største øjeblikke. Uanset om det er jeres første, andet eller tredje barn.
Vores mission har været at skabe de perfekte rammer til disse særlige øjeblikke. Vi har indrettet vores scanningslokale i stemningsfulde farver, og vi håber, I vil finde atmosfæren både hyggelig og behagelig.
Vi mener, at det store øjeblik skal kunne deles!
Derfor har vi valgt ikke at have nogen begrænsninger for, hvem I må tage med. ALLE ER VELKOMNE HOS OS lige fra søskende, der glæder sig, til kommende bedsteforældre – Vi deler pladsen og nyder øjeblikket sammen.
Vi glæder os til at byde jer indenfor og give jer en rolig, faglig og uforglemmelig oplevelse, uanset hvilken scanning I har brug for.

.jpeg?etag=%2225e4df-6921c676%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=402%2B429&quality=85)
.jpeg?etag=%221631f7-6921c674%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=868%2B834&extract=135%2B56%2B518%2B778&quality=85)
BETALING: Når man booker en tid ved Vejle Scanningsklinik, kan man vælge om man vil betale med det samme, eller vente til efter scanningen. OBS DET ER VIGTIG MAN BEKRÆFTER ENS BOOKNING VIA DEN MAIL MAN FÅR TILSENDT!! ellers er bookningen ikke gået igennem til vores system.
Hvis man ønsker at vente med betalingen, sendes der et link fra "Easy me" til ens mobil, 10 minuter inden scanningen afsluttes. Her under kan man nemt betale med dankort, ellers betaler man med mobilpay.
Dette har vi valgt, så vi kun skal koncentrere os om at scanne og give jer en dejlig oplevelse.
AFBESTILLING: Man kan nemt afbestille sin tid på linket der medfølger booknings kvitteringen. Skulle man blive forhindret er det muligt at afbestille sin tid. Afbestillingen skal dog ske senest 24 timer inden den aftalte tid. Overholdes afbestillingsfristen ikke, forbeholder vi os retten til at beholde/opkræve det fulde beløb.
OMBOOKNING: Ønsker I at OMBOOKE en tid, gøres det ved at man afbestiller og derefter booker en ny tid, I er selvfølgelig også velkomne til at kontake os. Dette skal forsat ske senest 24 timer før den planlagte tid.
Som udgangspunkt forventer vi altid at kunne bekræfte en normal og sund graviditet.
Det er det positive udgangspunkt, vi møder jer med.
Ultralydsscanning er et øjebliksbillede. Skulle vi under scanningen finde noget, der falder uden for normalområdet, er vores første prioritet en åben og ærlig dialog. Vi er bevidste om billedernes "her og nu"-karakter, men vi værdsætter gennemsigtighed.
Vores Procedure
Hvis vi vurderer, at der er behov for yderligere udredning, sikrer vi, at I hurtigt bliver henvist til rette instans:
Henvisning til egen læge
Eventuel viderehenvisning til sygehuset for specialiseret opfølgning.
Det er afgørende for os, at I føler jer trygge og taget hånd om i alle situationer – særligt i de svære øjeblikke.
